Jeg er kommet tilbage til seminariet livet lidt mere frisk end jeg forventede. Det er godt og skidt! Godt fordi jeg smide mig ind i tingene med nogle entusiasme. Dårligt, fordi jeg harmes buret barer, seminariet stiller op (og som jeg havde formået at glemme). Jeg ved, jeg vil tilpasse sig til den rutinemæssige igen. En af de ting, som jeg (og andre) har fået at vide er at aldrig give kirken eller noget andet at slukke gnist eller flamme for ministeriets og Guds tjeneste.
Men så ofte det er de strukturer, som formodes at bringe liv, der ånder døden. Jeg prøver at nyde kapel tilbedelse, i forbindelse med Gud, bare at tale med ham, men jeg synes disse tider så så hårdt. Og jeg tror ikke, det er fordi jeg er irreligiøse!
Men vi forsøger at holde gnisten - Jesus og mig!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar